Lønmodtagerrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer valgt af de ansatte. Medarbejdere i aktie- og anpartsselskaber og visse andre virksomheder, der i de foregående tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har ifølge loven ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen, dog mindst to. Lønmodtagerrepræsentanterne deltager i bestyrelsens arbejde på samme vilkår som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, herunder med ret til at modtage de samme informationer, ligesom de er underkastet samme ansvar og tavshedsforpligtelse. De kan dog ikke deltage i beslutninger om arbejdskonflikter, lønforhandlinger o.l. Lønmodtagerrepræsentanter er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter.