Løfte er en tilkendegivelse af, at man lover noget. Allerede Christian 5.s Danske Lov 5-1-1 fra år 1683 fastslog, at "Een hver er pligtig til at efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver". Et løfte kan være ensidigt som et løfte om kaution eller et gaveløfte eller gensidigt som led i en aftale. I dansk ret er formueretlige løfter som udgangspunkt bindende, uden hensyn til hvordan de finder udtryk. Et løfte binder løftegiveren, uanset om der foreligger et modsvarende løfte fra løftemodtagerens side. Det såkaldte løfteprincip er udtrykt i Aftaleloven § 7, der kun giver en løftegiver mulighed for at tilbagekalde sit løfte, fx et tilbud, en accept eller et afslag på et tilbud, frem til det tidspunkt, da løftet kommer til modtagerens kendskab. Efter dette tidspunkt kan løftet ikke længere tilbagekaldes. Selvom et tilbud ikke accepteres, er en tilbudsgiver således bundet, indtil tilbuddet afslås, eller acceptfristen for tilbuddet udløber.