Løbehøns er en familie med to slægter og 18 arter i mågevadefuglenes orden. Tidligere blev løbehønsene regnet til tranefuglene, selvom det stod klart at de ikke rigtig hørte hjemme der. DNA-studier har siden afsløret løbehønsenes slægtskabsforhold. De er udbredt i Asien, Australien, Afrika og på Madagaskar. En enkelt art (løbehøne, Turnix sylvaticus) har nået Sydspanien.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Turnicidae
Løbehøns er små, 10-23 cm store, vagtellignende fugle, der lever skjult i vegetationen i græs- og buskland. Føden er dels smådyr, fx termitter, myrer og andre insekter, dels græsfrø og andre plantedele.
Som regel er det kun hannen, der ruger og fører/fodrer ungerne. Den noget større hun lægger flere kuld (oftest fire æg) hos forskellige hanner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.