Løbedage er en frist, som en betaling skal holdes inden for for at anses for rettidig.

Løbedage regnes fra forfaldsdagen, dvs. den dag, da en kreditor kan kræve, at kreditors skyldner erlægger sin ydelse.

En skyldner har normalt kun løbedage, hvis det er aftalt eller følger af særlige retsregler, fx Gældsbrevsloven, ifølge hvilken en skyldner har syv løbedage, hvis et gældsbrev lyder på betaling i juni eller december termin (11. juni eller 11. dec.).

Overskrides løbedagene, skal skyldneren betale strafrenter fra selve forfaldsdagen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig