Læstadianisme er en luthersk vækkelsesbevægelse, grundlagt af svenskeren Lars Levi Læstadius (1800-1861), der var præst i Karesuando 1826-1849, derefter i Pajala. Han var tillige botaniker og skrev afhandlinger om botanik, til dels på grundlag af egne rejser.
Læstadianismen har stor udbredelse i de nordlige egne af Norge, Sverige og Finland og findes endvidere i Canada, USA samt Estland og Rusland. Læstadianerne er medlemmer af de lutherske folkekirker, men bevægelsen har egne bønnemødehuse og prædikanter, som prædiker ved opbyggelsesmøder. I Finland samles 65-75.000 læstadianere i sommerlejr over fire dage ved de årlige sommermøder. Traditionen med sommermøder indledtes i 1912, kun afbrudt i 1915 og krigsårene 1941 og 1944.
Bevægelsen er opdelt i forskellige grupperinger. Et særpræg er, at der lægges vægt på syndsbekendelse og absolution (skriftemål). Man fører en pietistisk livsstil. Ved gudstjenester kan ekstatiske ytringer forekomme, jf. hihulitter; se også Aslak Jakobsen Hætta.
Kommentarer (2)
skrev Magnus Pharao Hansen
Det overrasker mig at artiklen ikke nævner Læstadianismens forbindelse til samiske folk, eller at Læstadius talte og prædikede på samisk (og finsk).
svarede Adam Hyllested
Hej Magnus, mange tak for kommentaren. Der mangler i det hele taget et historisk afsnit bortset fra oplysningerne om Læstadius selv. Vi har en fagansvarlig på vej til området her i juni; jeg vil bede ham kigge på en udbygning.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.