læsning (Læsevanskeligheder)

Erhvervede læsevanskeligheder, også kaldet aleksi eller acquired dyslexia, betegner delvist eller totalt tab af læsefærdighed som følge af hjerneskade, fx efter blodprop, hjerneblødning eller slag mod hovedet. Disse vanskeligheder optræder oftest sammen med sprogvanskeligheder; se afasi. Vanskelighederne kan ramme meget afgrænsede komponenter af læseprocessen; det gælder fx læsning af abstrakte ord som og, det, til eller ved såkaldt overflade-aleksi hukommelsen for stavemåder, der ikke er lydrette, fx sagde [sa:ə] og let [lɛd]. Ved såkaldt dyb aleksi, der forekommer ved visse udbredte skader i den venstre hjernehalvdel, er det ikke muligt at læse nye ord, mens læsefærdigheden ved kendte, konkrete ord er delvis bevaret; der ses dog karakteristiske betydningsbaserede forvekslinger, idet der fx læses træ for busk og nevø for onkel.

Fonologisk aleksi omfatter vanskeligheder, der udelukkende rammer læsning af nye ord. Mulighederne for genoptræning er som for erhvervede sprogvanskeligheder i øvrigt betinget af skadens art og omfang, muligheden for at kompensere herfor samt formentlig også hurtig iværksættelse af genoptræning.

Ordblindhed består i specifikke vanskeligheder med tilegnelse af basale læse- og stavefærdigheder, dvs. en form for udviklingsbetingede læsevanskeligheder; se ordblindhed.

Læseretardering er en anden form for udviklingsbetingede læse- og stavevanskeligheder, der som regel ses i forbindelse med en forsinket talesproglig udvikling. Den læseretarderede har ofte basale vanskeligheder i læsning og stavning ligesom ved ordblindhed, men derudover viser denne type vanskeligheder sig ved begrænsninger i ordforråd, i evnen til at sammenholde oplysninger fra forskellige dele af en tekst og i det at kunne aktivere relevant viden under læsning.

Vanskeligheder med funktionel læsning kan være både udviklingsbetingede og erhvervede. De kan bestå i både læse- og stavevanskeligheder, og de vanskeliggør hos voksne deltagelse i samfunds- og arbejdsliv samt fuld udnyttelse af egne potentialer. Sådanne vanskeligheder kan være af så alvorlig karakter, at de må betegnes som funktionel analfabetisme. Ganske få voksne synes selv, at de læser direkte dårligt, men mange vurderer alligevel, at visse typer tekster kan være vanskelige at læse. Fx vurderede mere end 25% voksne danskere i 1990, at varedeklarationer, forsikringspolicer og vejledningen til selvangivelsen kunne være svære at læse, mens kun 5% oplyste, at avisartikler kunne være vanskelige. Forskellen skyldes formentlig bl.a., at læsestof, som virker vanskeligt eller uvedkommende, uvilkårligt fravælges, når der som ved avisartikler er valgfrihed.