Læsehastighed er, hvor hurtigt en person læser. Læsehastigheden udvikles med øvelse og er tæt forbundet med forståelse af det læste. Man kan med fordel tilpasse sin læsehastighed til formålet med at læse.

Udvikling af læsehastighed

Når børn lærer at læse, læser de mange ord upræcist og langsomt. Først når børnene har fået mere øvelse og er blevet relativt sikre ordlæsere, kan de sætte læsehastigheden op, uden at det går ud over, hvor sikkert de læser. I takt med yderligere øvelse vil børns læsning af mange ord i en tekst efterhånden foregå relativt hurtigt og automatisk, så opmærksomheden i stigende grad kan bruges på at forstå det læste.

Op gennem skolealderen vokser læsehastigheden typisk jævnt og kan med øvelse udvikles yderligere gennem voksenlivet. En læsehastighed på 60-100 ord i minuttet er almindelig efter 2. klasse med lette tekster for alderstrinnet. Efter 6. klasse kan man forvente cirka 140-200 ord i minuttet.

Blandt voksne er 200-300 ord i minuttet almindeligt, når det drejer sig om lette tekster.

Læsehastighed og læseforståelse

Læsehastighed er tæt forbundet med forståelse af det læste. Hvis man sætter læsehastigheden op, vil det således ofte gå ud over læseforståelsen.

Man kan altid blade en roman igennem på få minutter, men forståelsen af det læste er stærkt begrænset. Det er heller ikke muligt at tilegne sig vanskeligt nyt stof og huske detaljerne efter en hurtig gennemlæsning af en fagtekst.

Tilpasning af læsehastighed til formål

Det er en fordel at kunne tilpasse sin læsehastighed til formålet med at læse. Hvis man for eksempel blot vil danne sig et overblik over en tekst og ikke har brug for en detaljeret forståelse, kan man komme hurtigt igennem teksten ved kun at læse nogle af ordene (se skimming). Hvis man derimod skal forstå detaljerne i en tekst, må læsehastigheden sættes ned.

Forventning om læsehastighed

Læsehastighed kan også betegne den hastighed, læseren forventes at kunne læse i for at kunne læse tekst, der kun er tilgængelig i en meget kort periode. Det kan fx være undertekster eller tekst i videoreklamer og på infoskærme, hvor man samtidig skal følge med i billeder og evt. lyd. Inden for undertekstning er den fastsatte standard i Danmark 10-12 anslag i sekundet, dog lavere for undertekster til børne-tv. I andre lande er standarden for læsehastighed i undertekster højere, dvs. at seernes/læsernes læsehastighed forventes at være hurtigere.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Elbro, C. (2014). Læsning og læseundervisning (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig