læreruddannelser

Læreruddannelsen blev etableret i 1791 og foregik på lærerseminarier, indtil disse i 2008 indgik i professionshøjskolerne. Siden 1966 har optagelsesgrundlaget været studentereksamen, hf-eksamen eller et tilsvarende niveau. Uddannelsen er 4-årig og indeholder foruden 2-3 undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt de to hovedområder Almen dannelse med emnerne kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og Pædagogik og lærerfaglighed. I 2002 oprettedes meritlæreruddannelsen.

For at undervise på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser skal man have en diplomuddannelse i erhvervspædagogik fra en professionshøjskole.

Denne uddannelse, som blev institueret i 1818 som en filologisk embedseksamen, blev i 1849 udvidet til en filologisk-historisk eksamen (cand.philol.) og i 1883 erstattet af skoleembedseksamen, en betegnelse, der for de naturvidenskabelige uddannelser blev afskaffet i 1960 og for de humanistiske i 1972. Som grundlag for ansættelse i gymnasieskolen kræves uddannelse som cand.mag. eller cand.scient. i helst to fag. Ved de humanistiske uddannelser betegnes de to fag fra 1985 hovedfag og sidefag. For at opnå ansættelse i skolen kræves tillige en praktisk-pædagogisk uddannelse, pædagogikum. Fra august 1998 skal man have denne uddannelse for at få fast stilling, mens man tidligere skulle have fast stilling for at få pædagogikum. Uddannelsen, der forudsætter supplering af sidefaget med et semester, kan gennemføres i et 1-årigt forløb.

Se også lærer og lærerseminarium.