Lægemission er en form for kristen mission, der udføres i sammenhæng med eller gennem sundhedsarbejde.

Lægemission kom i løbet af 1900-tallets første årtier til at spille en stor rolle i den internationale missionsbevægelse og førte til oprettelsen af en række klinikker og hospitaler.

Lægemissionen og dens formål har fra begyndelsen været debatteret. Både internt i missionsbevægelsen og blandt kritikere har det handlet om grænsen mellem næstekærlighed og mission rettet mod svage grupper.

Efter afkoloniseringen og oprettelsen af selvstændige kirker i de tidligere missionsområder er mange af de tidligere missionsinstitutioner på sundhedsområdet overtaget af de pågældende landes stater.

Kendte danske lægemissionærer er bl.a. Teltmissionens grundlægger Marie Holst, Rudolf Fox Maule (1875-1940) fra Østerlandsmissionen, Niels Høegh Brønnum fra Sudanmissionen og Christian Frimodt-Møller (1877-1943), der var den første leder af Indiens Tuberkuloseforening (The Tuberculosis Association of India, TAI).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig