læder

Læder. Den moderne proces til forarbejdning af rå huder til læder. De enkelte delprocesser kan varieres og gentages, alt efter hvilken type af læder man ønsker. Jo mere omfattende behandlingen er, jo smidigere og dermed kvalitetsmæssigt bedre bliver læderet. Den rå huds ydre hårlag fjernes bl.a. ved kalkning, og fedt på indersiden afskrabes.

.

Læder. Det britiske firma Connolly Leather har produceret kvalitetsskind siden 1878. De benyttes bl.a. til læderindtræk i luksusbilmærker som Ferrari, Jaguar, Bentley og Rolls Royce (nederst); til sidstnævnte går der 11 skind pr. bil, hvert på ca. 50 kvadratfod (ca. 4,7 m2). Læderet skæres til manuelt vha. skabeloner, der er specielt formet til den enkelte bilmodel (øverst). Fabrikken leverer også læder til møbler og beklædning af interiører; til luksuslineren Queen Elizabeth II leverede fabrikken således 2000 skind.

.

Læder, garvet dyrehud, hvor hårlaget er fjernet inden garveprocessen vha. udblødning i vand og efterfølgende afhåring i kalkvand. Læder forarbejdes især af huder fra okser, kalve, føl, får og geder, i mindre målestok fra svin, krybdyr og endog padder. Huden kan spaltes i narv og spalt. Narven er hårsiden, som indeholder hudens naturlige struktur. Spaltet er undersiden, dvs. læderhuden (se hud).

Læderets egenskaber og dermed brugbarhed til fx beklædning eller nyttegenstande afhænger af valget af dyreart og behandling i garveprocessen. Ved garvning gøres huderne langtidsholdbare (konserveres). De kollagene fibriller i læderhuden (se bindevæv) fikseres og kan således undgå organisk nedbrydning (forrådnelse). Valg af garvemiddel afgør, om læderet bliver stift/hårdt eller blødt/smidigt, og om det kan tåle fugtighed.

Til garvning kan anvendes røg, vegetabilske og animalske midler, fx urin, garvesyre og tran, mineralske midler som fx alun og chrom samt enzymer, enten syntetiske eller fx fra spyt. Røgning er en urgammel garvemetode, som i visse kulturer har været anvendt til at bevare fjenders afhuggede hoveder som trofæ. Af vegetabilske midler blev garvesyre fra egebark tidligere brugt til rødgarvning.

Vegetabilsk tran anvendes endnu til fedtlæder, vaskeskind og handsker; hovedsagelig benyttes de mineralske midler alun (til hvidgarvning) samt chromsalte, der benyttes til bl.a. skotøj og læder til rideudstyr og møbler, men også til fx krokodillelæder til tasker og sko og narv til vaskeskind og bogbind. Garvning med enzymer vinder indpas, da det øger læderets kvalitet, især smidighed. Spytenzymer har længe været brugt af inuitter, der tygger hudstrimler sammen med tran, hvilket giver et meget blødt skind.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig