kyrenaikerne

Kyrenaikerne, græsk filosofisk skole grundlagt ca. 400 f.Kr. af Aristippos fra Kyrene. Ifølge kyrenaikerne er kun det, som mennesker individuelt oplever, et pålideligt kriterium for virkelighedsbedømmelse. Etisk var kyrenaikerne hedonister: Enhver fysisk nydelse skal straks søges for dens egen skyld. Erkendelsesteoretisk var de skeptikere; de har derfor ingen teori om verdens opbygning (fysik). Ca. 275 f.Kr. synes skolen at være uddød.

Kyrenaikerne betragtes ofte som en forløber for Epikur, men i modsætning til Aristippos definerede Epikur nydelse som fravær af smerte.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig