Kvindeparti, politisk parti med fortrinsvis kvindelige kandidater, der som regel opstilles i protest mod manglende kvinderepræsentation i de øvrige partier eller for at få specielle kvindesynspunkter ind i politik. Globalt er der en del eksempler på opstilling af kvindepartier, men få har opnået valg; en undtagelse er Island; se Det Islandske Kvindeparti. I Sverige oprettedes 2005 partiet Feministisk Initiativ, der ledes af den tidligere leder af Vänsterpartiet, Gudrun Schyman.

Kvindelister kendes i Danmark især fra de første kommunale valg med kvindestemmeret, i alt 41 lister i 1909, 37 i 1913 og 14 i 1917. En del lister fik indvalgt kandidater. Ved senere kommunalvalg er kvindelister kun forekommet sporadisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig