Kvindefilm, film om, for og/eller af kvinder. Betegnelsen blev først brugt om en lang række Hollywoodfilm, produceret i 1930'erne og 1940'erne med et kvindeligt publikum for øje. Filmene havde kvindelige hovedpersoner og var genremæssigt ofte melodramaer, hvorfor de også nedladende blev kaldt tårepersere. I 1970'erne fik kvindefilmbetegnelsen en anden, politisk betydning. Feministiske filmskabere og -forskere brugte udtrykket om film, der var lavet af, for og om kvinder, og som havde et kvindefrigørende budskab.

Hollywood-kvindefilmene kunne være historier om den store umulige kærlighed, fx Anna Karenina (1935), Waterloo Bridge (1940, Waterloo Broen) og Letter from an Unknown Woman (1948, Brev fra en ukendt Kvinde), eller historier om kærligheden, som døden sætter en stopper for, fx Dark Victory (1939, Sejr over Mørket). Af 1970'ernes kvindefilm kan nævnes så forskellige værker som Girlfriends (1978) af Claudia Weill (f. 1944), Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles (1975) af Chantal Akerman og den danske Ta' det som en mand, frue (1975) af Mette Knudsen (f. 1943), Elisabeth Rygaard (f. 1946) og Li Vilstrup (f. 1944). Siden er begrebet også mere upræcist blevet brugt om film med selvstændige og handlekraftige kvinder i hovedrollen, fx Ridley Scotts Thelma and Louise (1991, Thelma og Louise).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig