Kvietismen er en kristen åndelig bevægelse med rødder i senmiddelalderen og størst udfoldelse i 1600-tallet.

Faktaboks

Etymologi

Kvietisme kommer af latin quietus 'rolig, stille', af quies 'fred, hvile', og -isme.

Kvietisterne mente, at religiøs fuldkommenhed består i at lade Gud alene virke i mennesket. Dette forudsætter, at mennesket kan hensætte sig i en tilstand af absolut passivitet og tilintetgøre begær af enhver art i sit indre. En sådan tilstand nås gennem en form for indre bøn, som er ord- og indholdsløs, og som placerer den troende direkte over for Gud.

Kvietismens mest fremtrædende repræsentanter er Miguel de Molinos, madame Guyon og François Fénelon. I den katolske kirke blev kvietismen fordømt ved flere lejligheder, da kirkeledelsen fandt, at den medførte foragt for den ydre kirke og dens frelsesmidler. På protestantisk grund øvede kvietismen indflydelse på ledende pietister.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig