En kvasikrystal er en krystal med såkaldte "forbudte" symmetrier. I ordinære krystaller befinder atomerne sig i en periodisk gitterstruktur.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kvasikrystals 1. led kommer af latin quasi 'ligesom'.
Det indebærer, at krystallen har rotationssymmetri omkring en akse for drejninger på 360°/n, hvor n kun kan være 2, 3, 4 eller 6. I et røntgeneksperiment vil dette vise sig som et diffraktionsmønster med den samme symmetri.
Det vakte derfor undren, da israeleren Daniel Shechtman (f. 1941) i samarbejde med franskmanden Denis Gratias (f. 1947) og amerikaneren John W. Cahn (1928-2016) i 1985 publicerede et diffraktionsmønster for en legering af mangan, aluminium og lithium, der udviste femtalssymmetri, dvs. n = 5, en forbudt symmetri. Symmetrien er ikosaedrisk, så foruden n = 5 akser er der også n = 2 og n = 3 akser. Siden har man fundet legeringer med n = 10 og n = 12, som er andre forbudte symmetrier.
Ikosaedrale kvasikrystaller kan ikke være periodiske, men de kan elegant beskrives vha. tredimensionale snit i seksdimensionale regulære periodiske krystaller.
Daniel Shechtman fik Nobelprisen i kemi i 2011 for sin opdagelse af kvasikrystaller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.