kvantekommunikation

Kvantekommunikation, forskellige former for datatransmission ved brug af kvantemekaniske principper. Det er ifølge kvanteteorien umuligt ved målinger at bestemme tilstanden af et fysisk system nøjagtigt. Denne fundamentale begrænsning udnyttes i kvantekryptering til at sikre 100% fortrolig udveksling af meddelelser, idet man benytter lyspulser, der er så svage, at ingen aflytning kan finde sted, uden at pulserne påvirkes mærkbart. Kvantekryptering er demonstreret i eksisterende optiske kommunikationsnetværk, men indtil det lykkes at udvikle såkaldte kvanterepeatere, vil rækkevidder over 100 km være vanskelige at opnå.

Kvanteteleportering er en teknik til udveksling af kvantemekaniske tilstande (se teleportering), således at en ukendt tilstand af et fysisk system, fx et atom, nedbrydes og genetableres et andet sted i et andet fysisk system. Processen, som er demonstreret eksperimentelt af en forskergruppe ved universitetet i Innsbruck (1997) for systemer med to tilstande og i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Caltech, USA, (1998) for systemer med kontinuerte frihedsgrader, kan benyttes i forbindelse med kvantekryptering og ved dataoverførsler mellem komponenter i en kvantecomputer.