Kvaksalveri er amatør- eller svindelagtig lægelig virksomhed udøvet af personer uden lægeuddannelse eller autorisation. Kvaksalveri er altså først og fremmest et juridisk begreb. Et godt eksempel på kvaksalveri er de tilfælde, hvor personer uden den rette sundhedsfaglige autorisation indkøber receptpligtig medicin og videresælger det.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kvaksalver er afledt af tysk Quacksalber, af nederlandsk kwakzalver, 1. led af kwakken 'kvække, sludre, prale, prakke på', 2. led zalver 'salvesælger'.

I daglig tale bruges udtrykket kvaksalveri ofte som en bred betegnelse for misbrug af patienters tillid med henblik på egen vinding. Betegnelsen er især blevet brugt nedsættende om udbud af medicin og sygdomsbehandling med påstået undergørende virkninger. Kvaksalvere har fx tilbudt snydebehandlinger, herunder livseliksirer o.l. for egen vindings skyld.

Historie

Udtrykket kendes allerede i ældre nydansk (1500-1700-tallet) og menes at være et låneord fra tysk Quacksalber. Ordet fandtes også på engelsk og hollandsk, hhv. quacksalver og kwakzalver.

I 1600-tallet kunne gøglere og tryllekunstnere foregive fjernelse af sten, fx fra hovedet ved åndssvaghed (narresnit). Sygdomskure for ellers uhelbredelige sygdomme annonceredes i 1800- og 1900-tallet på plakater og i aviser. I nutiden forekommer kvaksalveri undertiden inden for bl.a. alternativ medicin. I Storbritannien er personer fx blevet idømt bødestraf og fængselsstraf for salg af medicin, der påstås at hjælpe mod kræft, aids m.m. Filippinske healere udfører såkaldt psykisk kirurgi, der ligner fortidens narresnit.

Kvaksalveriets guldalder

1700-tallet kaldes ofte Kvaksalveriets guldalder. I den periode huserede bl.a. den berømte skotske kvaksalver James Graham (1745-1794), der bildte folk ind, at mudderbadning og brug af hans Electrified Celestial Bed, som man kunne prøve i hans kursted, Temple of Health, havde livsforlængende virkning. Den engelske kemiker Thomas Corbyn (1711-91) anses for at være en af periodens mest succesrige kvaksalvere. Han drev en forretning i London med 10 ansatte, der solgte over 2500 forskellige slags materia medica, der blev solgt ikke bare i England, men også i Europa, Vestindien og Nordamerika.

Den franske officer Nicholas Husson blev i 1780'erne uretmæssigt beskyldt for kvaksalveri. Han solgte eau medicinale mod gigt, en væske, der indeholdt colchicin. Det har siden vist sig, at colchicin har en antiinflammatorisk effekt og kan anvendes mod urinsur gigt (arthritis urica), hvilket i dag bl.a. anbefales af Dansk Reumatologisk Selskab.

Lov mod kvaksalveri

Den første danske lov mod kvaksalveri kom i 1794. Forordningen om Kvaksalveri af 1794 skulle markere grænsen mellem autoriserede og uautoriserede udøvere af lægekunsten. I den står der:

"Forordning af 5te September 1794 angaaende Straf for Kvaksalveri, hvilke under Navn af kloge Mænd eller Kvinder, paatage sig at helbrede Sygdomme iblandt Almuen, uagtet de er aldeles ukyndige i Lægekunsten, og de ved uretteligen anvendte Medikamenter ødelægge de ulykkelige Menneskers Sundhed og Førlighed, der er saa enfoldige at søge Hjælp hos dem og underkaste sig deres Kunst, med videre Forholdsregler til at afværge, standse og læge smitsomme og andre Sygdomme"

Den nuværende lovgivning

De nuværende regler om kvaksalveri findes i Autorisationslovens kapitel 26. Med undtagelse af de områder, som i henhold til Autorisationsloven er forbeholdt bestemte sundhedspersoner, er det tilladt enhver at tage syge personer i kur. Det er strafbart for personer uden autorisation som læge at betegne sig som læge eller på anden måde vække forestilling herom. Det er endvidere strafbart at udsætte nogens helbred for påviselig fare, at behandle personer for smitsomme sygdomme, at foretage operative indgreb, anvende bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende receptpligtige lægemidler eller anvende røntgen- og behandlingsmetoder med elektriske apparater, som sundhedsministeren pga. behandlingens farlighed har forbudt uautoriserede personer at benytte.

Det var indtil 1. september 1997 strafbart at reklamere for kvaksalveri (alternativ behandling). Med ikrafttræden af Lov nr. 463 af 10. juni 1997 om reklamering for sundhedsydelser gælder i dag samme regler for reklamering for sundhedsmæssig virksomhed, hvad enten sundhedspersonerne er autoriserede eller ej.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig