kvæg (Historie)

Kvæg (Historie), Det ældste fund af tamkvæg er næsten 6000 år gammelt og stammer fra Lilleasien. Domesticeringen af oksen skete i Middelhavskulturerne og i det tempererede Europa kort efter agerdyrkningens indførelse, og kvæget fik en dobbeltrolle som trækdyr og som leverandør af kød, mælk og skind. Først i middelalderen indførtes hesten som trækdyr, og i mange landbrugskulturer benyttes okser stadig som trækkraft. I områder, hvor mangel på nedbør umuliggør dyrkning af afgrøder, fungerer kvægbruget som nomadebrug, fx i Afrika, eller som ekstensivt kvægbrug som i det vestlige USA og i Sydamerika. Tempereret klima med stor nedbørsmængde og naturlig græsvækst muliggjorde allerede i middelalderen udviklingen af kvægbrug med henblik på mejeridrift, dvs. produktion af smør og ost, i Flandern, Holland og England, ligesom bjerggræsgange i Alperne og i Norge har været grundlag for mejeridrift siden middelalderen.

Landbrugsrevolutionen i 1700-t. var hovedsagelig koncentreret om agerdyrkningen. Efterhånden øgedes interessen for kvægbruget dels som gødningsleverandør til jorden, dels som leverandør af kød og mejeriprodukter til en stigende befolkning. England var foregangsland i en mere systematisk udvikling af specialiserede kvægtyper, tilpasset enten kød- eller mælkeproduktion. Fra midten af 1800-t. skabtes der gennem et intensiveret avlsarbejde nationalt og regionalt tilpassede kvægracer, og fra begyndelsen af 1900-t. anvendtes kunstig inseminering. Ændrede ernæringsvaner i forbindelse med overgangen fra vegetabilsk til animalsk føde i 1800- og 1900-t. har ført til en stadig øget efterspørgsel efter oksekød og øgede krav til kødkvaliteten.