Kuros i marmor skabt i Attika ca. 590-580 f.Kr. som gravmæle for en ung athensk aristokrat. Statuens stilling med venstre ben fremme og armene langs siden er inspireret af egyptisk kunst.

.

Kuros, (gr. 'dreng'), kouros, græsk arkaisk statue af nøgen ung mand, enten af bronze (kun to er bevaret) eller af marmor.

Der kendes mere end 300 statuer fra det sene 600-tal f.Kr. til 480 f.Kr. De er gengivet stående med venstre ben foran højre og oftest med armene ned langs siderne.

Figurerne er statiske, og de udviklede sig ligesom det kvindelige modstykke, kore, fra simple stiliserede figurer mod mere realistiske gengivelser af kroppen. De fleste er fundet i helligdomme (votiver), nogle få dog på gravpladser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig