Kurator, person, der fører tilsyn med noget, fx en stiftelse, en kunstsamling eller børn i familiepleje. Benyttes mere specifikt om en udstillingsarrangør, om en konsulent for folkeskolens specialundervisning, om det embede på universiteterne, der frem til styrelseslovene i 1970 og 1973 varetog universiteternes økonomi, samt om en person, der af skifteretten udpeges til at forestå behandlingen af et konkursbo, se konkurs.