kunstteori

Kunstteori, teoretisk beskæftigelse med kunst, der kan tjene som ledetråd i bedømmelse af konkrete kunstværker.

Kunstteori kan vokse ud af den kunstneriske praksis og dermed grænse op til empirisk baseret kunstkritik og kunsthistorie, men den kan også tage udgangspunkt i eller munde ud i almene overvejelser over kunstens væsen og principper, hvilket kan gøre det svært at skelne den fra kunstfilosofi og filosofisk æstetik.

I antikken finder vi således både Polyklets skrift Kanon med dets proportionslære og Platons og Aristoteles' kunstteorier som led i deres almene filosofi. I senantikken og middelalderen hos fx kirkefaderen Augustin og Saint-Denis-klostrets abbed Sugertænktes kunsten som håndværk ind i en teologisk debat om det skønne, hvor kunstnere som ydmygt redskab skulle afdække den skønhed, Gud allerede havde nedlagt i tingene.

Renæssancens teoretikere vendte sig mod antikkens idéer. Med sine traktater formulerede Leon Battista Alberti en humanistisk kunstteori, hvori den visuelle kunst fremstilledes som en fri kunst ved at fundere den i geometrien og jævnføre den med digtningen og retorikken.

Næsten al kunstteori i perioden fra renæssance til nyklassicisme tog sigte på det belærende historiemaleri; normgivenden var Horats' udsagn ut pictura poesis ('som et billede, sådan et digt') og Aristoteles' Poetikken med dens bestemmelse af kunst som imitation af menneskelige handlinger og begrebet "handlingens enhed".

I moderne tid er kunstteorier ofte udformet i tilknytning til nye kunstretninger og gerne orienteret mod æstetiske oplevelseskvaliteter, i overensstemmelse med det kunstbegreb, der har domineret siden romantikken.

Således er den britiske kunstkritiker Clive Bells (1881-1964) formalistiske teori om kunstens væsen som significant form ('betydningsfuld form'), der forårsager en udefinerbar æstetisk oplevelse, lige så meget en programmatisk retfærdiggørelse af postimpressionismen, idet han påviser, at denne rendyrker en kvalitet, som kunsten har søgt gennem hele historien.

Se også billede, kunsthistorie og æstetik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig