kulrækken

Artikelstart

Kulrækken, gruppe af kulholdige bjergarter, der inddeles efter indkulningsgrad i tørv, brunkul, stenkul og antracit. Indholdet af kulstof (carbon) og brændværdien stiger gennem rækken. Målinger af reflektansen af vitrinit, der er en af bjergarters små bestanddele (maceraler), er afgørende for bestemmelsen af en kulbjergarts placering i kulrækken.

Tørveaflejringer er udgangsmateriale for kulrækkens bjergarter. Tørv har det laveste kulstofindhold, mindre end 65 vægtpct., og den laveste brændværdi, mindre end 12 MJ/kg. Tørv dannes ved aflejring af planterester under iltfattige forhold i stillestående vand i fx moser og søer. Her nedbryder bakterier gennem biokemiske processer det celluloseholdige plantemateriale til bl.a. humusstoffer, mens det ligninholdige vedmateriale forbliver stort set uændret.

Med et kulstofindhold på 65-77 vægtpct. og en brændværdi på 12-25 MJ/kg ligger brunkul næst i rækken. Det dannes ud fra tørv ved en række ikke-biologiske, kemiske processer, hvor især brint (hydrogen) og ilt (oxygen) fraspaltes under produktion af bl.a. vand og kuldioxid. Under disse processer nedbrydes også lignin til simplere aromatiske forbindelser. Brunkulsdannelse fremmes af forøget begravelsesdybde og dermed øget temperatur og tryk. Lignit er brunkul med bevaret vedstruktur.

Stenkul, der kan opdeles i bituminøse og subbituminøse kul, har 77-91 vægtpct. kulstof og en brændværdi på 25-36 MJ/kg. Omdannelse af brunkul til stenkul fordrer temperaturer på 40-100° C og mere end 2 km begravelsesdybde i store aflejringsbassiner. Kemisk ændres brunkullets ilt- og brintholdige forbindelser til polyaromatiske kulstofforbindelser gennem fraspaltning af vand, kuldioxid og kulbrinter. Store mængder methan (CH4) dannes ved disse processer, der ligeledes kan ledsages af oliedannelse.

Sidst i kulrækken findes antracit med 91-100 vægtpct. kulstof og en brændværdi højere end 36 MJ/kg. Det dannes ved metamorfose af stenkul, fx i forbindelse med bjergkædefoldninger. Et slutprodukt af disse omdannelser er grafit, der opbygges af rent kulstof.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig