Kulisseforyngelse, skovbrugsudtryk for en foryngelsesform, hvor træerne borttages samtidig på smalle, parallelle striber, mens træerne på de mellemliggende striber (kulisserne) bliver stående, indtil de senere borthugges, enten stribevis eller på en gang. Kulisseforyngelse anvendes som regel for at mindske risikoen for stormfald eller for at skabe gode vilkår (lys, mikroklima) for den efterfølgende foryngelse. Se også skovdyrkning.