Kuglelyn er et elektrisk fænomen i atmosfæren. Det er sandsynligvis slutstadiet af perlelyn, som kan opstå ved knæk på almindelige linjelyn. Kuglelyn består af glødende plasma af ilt-, kvælstof- og brintioner og elektroner; plasmaet holdes sammen af det magnetfelt, som den meget store spændingsudladning skaber.

Kuglelyn kan blive meget store, 0,5 – 1 m i diameter, og de kan eksistere i flere sekunder, sjældent minutter. Nogle kuglelyn dør stille ud, men de kan også eksplodere og anrette store skader. Kuglelyn er et sjældent og flygtigt naturfænomen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig