Krydskrav, tidl. krydsoverensstemmelse, cross compliance, regler indført med EU-landbrugsreformen 2005, hvor forudsætningen for at få fuld landbrugsstøtte er, at landmanden opfylder en række krav inden for bl.a. naturhensyn, miljø og dyrevelfærd. Er et eller flere af kravene ikke opfyldt, bliver landmanden trukket i støtten med en procentdel, der afhænger af overtrædelsens grovhed. Der er i alt 133 krydskrav (2016).