krumodde

Sedimentet, der opbygger en krumodde, følger de indløbne bølgers op- og tilbageskyl markeret ved de knækkede pile. De fuldt optrukne dele markerer retningen af de skråt indløbne bølger, de stiplede dele angiver retningen af tilbageskyllene. Bølgebevægelserne resulterer i, at sandskorn i siksak bevæger sig langs oddens luvside (1) og pga. bølgerefraktion drejer rundt om oddens ende (2) for til sidst at aflejres ved krumoddens spids. Skaftet på feltspaden i øverste venstre hjørne er 40 cm.

.

Artikelstart

Krumodde, oddespids, der krummer ind mod land. Krumodden vokser pga. sedimenttransport mod sin fri ende. Transporten foregår ved skråt indløbne bølgers op- og tilbageskyl. Bølgerne drejer rundt om oddens ende og fører sand og grus med sig. Krumoddens spids kan således pege modsat oddens generelle vækstretning.

Al oddevækst foregår ved gentagne, mere eller mindre tydelige krumoddedannelser. Væksten sker ikke jævnt, men i ryk som resultat af bestemte bølgesituationer. På indersiden af mange odder ses derfor ofte gamle krumoddespidser; mellem disse er der læ for bølger, og der dannes tilgroningsforland, strandeng eller marsk.

Krumodder er almindelige langs de danske kyster og kan blive kilometerlange.

Se også odde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig