Kromofor, gruppe af atomer, der absorberer lys i det synlige område. Hvis gruppen sidder i et organisk molekyle med konjugerede dobbeltbindinger (skiftevis enkelt- og dobbeltbindinger), virker molekylet farvet. Nogle kromofore grupper er carbonyl-, azo- og nitrogruppen.