krokus

Krokus. Tv. hel plante med knold omgivet af skæl, gule lavblade, grønne løvblade og to blomster, der begge er udviklet på dette års knold. Hvis to blomster udvikles, vil planten normalt dele sig i det følgende år. På denne måde kan krokus med tiden optræde i klynger af mange ens individer. Th. længdesnit af plante med forrige års knold, rødder, skæl, dette års knold, løvblade og blomst med frugtanlæg, blosterrør, tre støvbærere og griffel.

.

Gule krokus.

.

krokus. Lilla Krokus (Crocus); planteslægt i irisfamilien med ca. 80 arter udbredt fra Middelhavsområdet til Centralasien. Slægten har underjordisk stængelknold og danner hvert år en ny knold oven på den gamle, der visner bort.

.

Krokus.

.

Krokus, Crocus, planteslægt i irisfamilien med ca. 80 arter udbredt fra Middelhavsområdet til Centralasien. Slægten har underjordisk stængelknold (se knold) og danner hvert år en ny knold oven på den gamle, der visner bort.

Faktaboks

etymologi:
Ordet krokus kommer via latin crocus fra græsk krokos 'safran', vist af semitisk opr.

Bladene, der er linjeformede og som regel har kors- eller X-formet tværsnit, udgår fra dette års knold; rester af forrige års blade omgiver basis af knolden som tørre skæl. Der dannes normalt kun én blomst hvert år tidligt i vækstsæsonen; enkelte arter er efterårsblomstrende.

Blomsten er oversædig og udvikles for enden af en kort, underjordisk stængel. Et meget langt blosterrør løfter de seks frie blosterflige, der som regel er lyslilla eller gule, op over jordoverfladen. Nektar dannes i bunden af røret, hvori tre støvbærere er fæstet (se også blomst). Griflen er lang med tre grene, der er frynsede i spidsen. En række arter dyrkes som prydplanter. En enkelt art, safrankrokus, Crocus sativus, dyrkes for krydderiet og farvestoffet safran. Se også irisfamilien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig