Krognæb
Krognæb (Pinicola enucleator) ses kun sjældent og uregelmæssigt i Danmark. Fuglen, som her mæsker sig i rønnebær, gæstede Skagen i 2019.
Krognæb
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Krognæb er en ca. 20 cm stor finke fra den nordlige nåleskovsregion i Eurasien og Nordamerika. I invasionsår kan enkelte fugle nå Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Pinicola enucleator

Hannen er mat rød, hunnen og ungfuglene gulorange. Hos begge køn er bugen blygrå. Næbbet er kraftigt.

Krognæb lever hovedsagelig af frø, bær og skud. Den klatrer typisk rundt i buske og træer, hvilket sammen med det kraftige næb har givet den tilnavnet "nordens papagøje".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig