kritisk teori

Kritisk teori, samfundsteoretisk og filosofisk strømning, der blev grundlagt ca. 1930 af Max Horkheimer, Theodor Adorno og andre med tilknytning til Frankfurterskolen, oprindelig især inspireret af marxistisk og psykoanalytisk teori og af Hegels filosofi. Formålet med den kritiske teori var at bidrage til menneskers oplysning og frigørelse ved at afdække undertrykkelse, udbytning og magtforhold, hvor de forekom i samfund og kultur, ofte skjult bag ideologier. I modsætning til traditionel samfundsteori var det hensigten at gøre den kritiske teori engageret og altså ikke "værdifri"; desuden tilstræbtes det at lade teorien reflektere over sin egen plads i samfundet og historien. Den kritiske teori rettede sig også mod selve den indsnævrede rationalitet og den instrumentelle og beherskelsesorienterede tænkemåde, som prægede tidens videnskab.

Betydningsfulde eksempler på den kritiske teoris program fra 1930'erne og frem til begyndelsen af 1950'erne var sociologiske studier af familiens betydning for dannelse af autoritære personlighedstræk, af autoritære statsformer under fascisme og stalinisme samt studier af kilder til fordomme. Kritikken udviklede sig til en pessimistisk karakteristik af det moderne industrisamfund som en tingsliggjort, bureaukratiseret og teknologisk endimensional verden, præget af bl.a. frihedstab, fremmedgørelse og instrumentel rationalitet. Herbert Marcuses studier af Det én-dimensionale menneske (1969) indeholdt en tidstypisk kritik af industrisamfundets forbrugsorienterede livsform, der blev populær under studenteroprøret i 1960'erne, især i USA.

Kritisk teori har fået fornyet betydning med den videnskabs- og samfundskritik, som er blevet udviklet siden 1960'erne af Frankfurterskolens yngre generation, bl.a. Jürgen Habermas. Hans undersøgelser af følgevirkninger af den tiltagende, formålsrationelle styring, der findes i moderne samfund, har haft stor indflydelse; de viser, hvordan udvidelse af markedsøkonomier, politisk-administrative systemer og retssystemer kan hindre dannelse af moral, solidaritet og myndige personligheder baseret på fri, åben og demokratisk dialog. Den nyere kritiske teori er langt mere optimistisk og konstruktiv, end den ældre Frankfurterskoles var.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig