krise - økologisk krise

Krise - økologisk krise, Betegnelsen omfatter den verdensomspændende forandringsproces i klodens økologiske sammenhænge, som er en følge af udviklingen især siden 2. Verdenskrig. I store dele af verden er højproduktiv teknologi indført inden for næsten alle samfundets sektorer, og dette har i radikal grad påvirket mange af klodens naturlige systemer.

Da de økologiske forandringer i reglen har været til skade for såvel produktive som rekreative formål, er de blevet oplevet som en krise. I sidste ende kan man frygte, at fundamentale naturmæssige forudsætninger for den menneskelige eksistens, fx klimaet eller adgangen til ikke-forurenet ferskvand og mad, vil blive undermineret. Den fortsatte befolkningsvækst gør ikke disse trusler mindre.

Udtrykket økologisk krise kan også bruges i ubestemt form om mere lokale sammenbrud i det økologiske samspil og er i denne betydning ikke noget nyt fænomen. Resultatet af fortidens økologiske kriser kan beskues mange steder i verden, bl.a. i form af den sydeuropæiske vegetationstype maki, som findes i områder, hvor der engang voksede store egeskove.

Overbefolkning, krig og rovdrift har fulgt menneskets historie. Det er endog blevet hævdet, at det netop er forsøget på at bryde denne onde cirkel, der gennem historisk tid har været drivkraften bag den tekniske udvikling. Om den globale økokrise, der har kendetegnet slutningen af 1900-t., også kalder på tekniske løsninger, er et af tidens stridspunkter. Miljøproblemerne synes at have så dyb forbindelse med moderne vestlig livsstil, at tekniske løsninger ikke alene kan bringe os ud af krisen.

Begrebet økologisk krise er sprogligt uheldigt, for så vidt som det synes at implicere en slags økologisk orden i naturen, som så skulle være truet af sammenbrud. En sådan opfattelse var ganske vist fremherskende i 1960'erne og 1970'erne, da nye miljøbevægelser opstod i kølvandet på Rachel Carsons bestseller Silent Spring (1962), som skildrede skadevirkningerne af brugen af pesticider som DDT.

Det var dengang almindeligt at tale om naturens balance. Imidlertid er balance ikke noget, der i særlig grad kendetegner den levende natur. Skulle man tale om naturens eget væsen, ville "utrættelig forandring" være et langt mere rammende udtryk. Betegnelsen miljøkrise bør derfor måske foretrækkes frem for økologisk krise. Med udtrykket miljøkrise rammes præcis det forhold, krisen gælder, nemlig naturen forstået som miljø for menneskers liv.

Det er også netop den forståelse, som kommer til udtryk i begrebet bæredygtig udvikling, som blev defineret i Brundtlandrapporten (1987). Med begrebet bæredygtighed peges der ikke på en mere eller mindre fiktiv idealtilstand (som fx 100% rent vand), men på nødvendigheden af at sikre, at også fremtidige generationer får mulighed for at opfylde deres behov. Se også natur.

Læs mere om krise generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig