Krigsskadeserstatning, ydelser i form af penge, tjenesteydelser, produktion, varer, løsøre, fast ejendom og landområder, som en krigsførende magt ved indgåelsen af en fredsaftale kan forpligtes til at yde modparten. Ydelserne skal helt eller delvis godtgøre modparten de tab, som krigen har påført den og dens borgere. Oftest er det den vindende part, der kan diktere betingelserne. Der vil derfor sjældent være tale om objektiv retfærdighed, snarere drejer det sig om en mere eller mindre realistisk vurdering af, hvad den tabende part er i stand til at yde.

Andre motiver end den rene skadesopgørelse vil normalt også spille ind, fx ønsket om at bringe det tabende land i en situation, hvor det ikke i en overskuelig fremtid vil kunne udgøre nogen trussel, eller omvendt ønsket om at bringe det på fode igen, måske under et mere acceptabelt politisk system. Krigsskadeserstatningerne i henhold til Versaillesfreden efter 1. Verdenskrig var et mislykket forsøg på det første; freden blev af tyskerne opfattet som uretfærdig og var medvirkende årsag til, at Hitler kom til magten i 1933. Belært heraf var vestmagterne efter 2. Verdenskrig tilbageholdende med at pålægge Tyskland, Italien og Japan fuld krigsskadeserstatning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig