Kridthus, lille cylinder af blik eller messing, sjældent i sølv, med rum og låg i hver ende, så der fremkom mindst to gemmer, det ene til bl.a. småpenge og det andet til et stykke kridt, beregnet til regnskabsføring. Kridthuset blev især brugt i 1600-1700-t., beregnet til at have i lommen.