Kridering, (afledt af ældre nyda. kride 'kridt'), (plast)maling med højt indhold af fyldstoffer. Kridering påføres som en fyldig behandling, ofte med struktur, fx for at sløre ujævnheder i underlaget. Det bruges ofte på vægge og overmales normalt med malevarer, der tåler smuds og vask bedre end krideringen selv.

Kridt bundet i lim har været det mest brugte materiale til grundering af træ i nordeuropæisk kunst. Denne kridering har dannet malebund for både almindelig bemaling af træ og for tavlemalerier. På træskulpturer er finere detaljer ofte udført i krideringen før bemaling eller forgyldning. Om kridering af papir, se papir.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig