Kreditgiver er en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed efter kreditaftalelovens bestemmelse.

Den teoretiske hovedregel i Danmark er, at det ikke kræver tilladelse at yde eller formidle kredit, men i praksis er forholdet selvsagt, at langt de fleste kreditter ydes af kreditinstitutter. De finansielle institutioners udlån til forbrugere er omfattet af kreditaftaleloven (pengeinstitutter, kreditinstitutter, finansieringsselskaber, kreditforeninger, låneforeninger, livsforsikringsselskaber (policelån), pensionskasser, erhvervsdrivende udlånsfonde osv.).

Det er ikke en forudsætning, at kreditgiveren tilsigter at opnå økonomisk vinding på selve kreditgivningen. Det er ej heller en forudsætning for at være kreditgiver, at kreditten er udnyttet. Det er tilstrækkeligt, at der er givet tilsagn om at yde lån eller kredit.

Hvor offentlig drevet erhvervsvirksomhed kan sidestilles med privat drevet erhvervsvirksomhed, er det offentlige også kreditgiver i kreditaftalelovens forstand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig