Kraniologi, (af kranium og -logi), læren om og studiet af kraniets bygning. Ofte er der store forskelle på kranieknoglerne hos selv meget nærtstående arter, og kraniologi spiller derfor en betydende rolle for udredningen af uddøde hvirveldyrs afstamningsforhold, bl.a. menneskets forfædres, samt fx for identifikation af byttedyr i rovdyrs efterladenskaber. Også sygdomshistorier og almen ernæringstilstand lader sig studere på kranier, ligesom indvandringer af nye mennesketyper eller -grupper i visse tilfælde kan udledes fra jordfundne kranier.
Kraniologiske målinger af menneskekranier har især fra midten af 1800-t. og til 1930'erne ligget til grund for talrige mere eller mindre seriøse raceteorier, hvori især hjernekassens størrelse og bygning mentes at afspejle raceforskelle mht. intellektets udvikling; sådanne raceteorier er i dag stort set forladt af videnskaben. Om kraniets anatomi, se hoved; se også frenologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.