kraniebrud

Kraniebrud, fractura cranii, knoglebrud af hjernekassen efter et voldsomt kranietraume, hyppigst ved ulykkestilfælde. Ofte er kraniebruddet ledsaget af hjernerystelse eller hjernekvæstelse, men når den ved traumet påførte kraft medgår til selve bruddet, bliver læsionen af hjernen ofte mindre end ved kranietraumer uden kraniebrud. Hvis bruddet medfører overrivning af et blodkar på hjernens overflade eller hjernehinderne, kan der imidlertid optræde livstruende blodansamlinger imellem hjernehinderne, såkaldt epidural- eller subduralblødning (se hjernehindeblødning).

Brud, som rammer hjernekassens bund (basisbrud), kan medføre læsion af hjernenerverne og fx fremkalde døvhed, hvis begge hørenerver er ramt. Basisbrud, som rammer hulrum med ydre forbindelse, fx næsehulen, en bihule eller et mellemøre, kan vise sig ved, at der kommer blod eller hjernevæske (cerebrospinalvæske) fra hhv. næsen eller øret. I sådanne tilfælde er der desuden risiko for infektion af hjernen og dens hinder. Blodudtrædning i én øjenhule (monokelhæmatom) eller i begge øjenhuler (brillehæmatom) optræder ofte ved basisbrud.

Brud af hjernekassens hvælving kan være indtrykningsbrud, som kan ses hos spædbørn efter et fald. Da knoglerne på dette alderstrin er eftergivelige, får bruddet form som en ca. 3 cm stor, omvendt bule og behandles ved et mindre kirurgisk indgreb, der ikke efterlader følger. Ved større kvæstningsbrud kan der forekomme læsioner af hjernen, som kræver mere indgribende kirurgiske indgreb, navnlig ved åbne brud, hvor hjernen er synlig i et sår.

Røntgenundersøgelse af kraniet var tidligere meget brugt ved hovedtraumer, men udføres nu kun for at påvise et indtrykningsbrud. CT-scanning og MR-undersøgelse giver bedre information om både kraniets og hjernens forhold.

Knoglebrud i ansigtsskelettet omtales under kæbesygdomme.