Krølhårslav, Alectoria, slægt af grenede, ofte gulgrønne laver. Fjeldkrølhårslav, Alectoria ochroleuca, er almindelig på forblæste klippeheder i arktiske og alpine egne. Gulgrøn krølhårslav, A. sarmentosa, danner ligesom skæglav lange, gullige lavtotter på nåletræernes grene i fugtige dele af nåleskovsbæltet.