Kræge er et lille træ i rosenfamilien. Det er nært beslægtet med blomme. Frugterne er mørkeblå, duggede og med en smag, som både er sød og stærkt astringerende (sammentrækkende).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kræge kommer af middelnedertysk kreke, af uklar oprindelse.
- Også kendt som
-
Prunus insititia, Prunus domestica ssp. insititia, mirabelblomme
Træet stammer fra Centraleuropa. Det er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Tidligere blev det dog ofte dyrket som frugttræ, hvorfra det hist og her optræder forvildet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.