Koto, (jap., af uklar opr., måske lydefterlignende), japansk strengeinstrument af træ, hørende til langciterne. Kotoen er sandsynligvis indført fra Kina i Naraperioden (710-784). Lydlegemet, der er aflangt og let konisk, ca. 190 cm i længden og ca. 24 cm i bredden, har hvælvet overside, hvorpå der er udspændt 13 silkestrenge. De stemmes pentatont og knipses med fingerplektre. Den spillende sidder på gulvet med kotoen stående vandret foran sig. Kotoen bruges både som solo- og akkompagnementsinstrument.