Korsfarerstater, stater, der blev oprettet som følge af korstogene i højmiddelalderen. Det var kongeriget Jerusalem (1099-1291) med grevskabet Edessa (1098-1146), fyrstendømmet Antiochia (1098-1268) og grevskabet Tripoli (1102-1289) som vasalstater, kongeriget Kilikien eller Lillearmenien (1199-1375), kongeriget Cypern (1192-1489), kejserriget Romania (det latinske kejserdømme i Konstantinopel, 1204-61) med en række vasalstater i Grækenland, Den Tyske Ordensstat i Preussen og Baltikum (1233-1525/1561) og johanniterordenens stater Rhodos (1309-1522) og Malta (1530-1797).
Alle disse stater var feudale monarkier bortset fra ordensstaterne, der var krigermunkerepublikker. Overalt i korsfarerstaterne udgjorde korsfarerne og deres efterkommere et mindretal.
Deres magt var i høj grad baseret på vældige borganlæg, som hører til de stærkeste fæstningsværker fra middelalderen. Berømte korsfarerborge er Krak des Chevaliers i Syrien og Marienburg i Preussen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.