Kors. 1 andreaskors 2 ankerkors 3 antoniuskors 4 burgundisk kors 5 cirkelkors (indvielses kors) 6 filipskors 7 gaffelkors 8 georgskors 9 græsk kors 10 græsk-russisk kors 11 hammer-(krykke-)kors 12 hjulkors 13 ringkors (keltisk kors) 14 kløverbladskors 15 korset kors 16 latinsk kors 17 liljekors 18 lorrainekors 19 malteser-(johanni ter-)kors 20 mantovakors 21 palæstinakors 22 patriarkalkors (variant) 23 peterskors 24 solkors 25 svastika (hagekors) 26 jerusalemskors 27 kvadratkors.

.

Kors. Keltisk kors, Irland.

.

Kors. I Norden har sankthanskorset siden 1970'erne været brugt som henvisning til kulturhistoriske seværdigheder. Her nordpå var det Johannes Døberens tegn, selvom det har rødder tilbage i førkristen tid; det kendes fra 400-t. e.Kr. og var også brugt i vikingetiden. Uden for Norden blev sankthanskorset især brugt hos folkevandringstidens germanske folkeslag, men det kan også ses på koptiske tekstiler og i den tidlige irske kunst.

.

Kors, figur af to linjer, der som grundmønster skærer hinanden i en ret vinkel. Ud fra dette grundmønster er korset varieret i talrige former, også med skråtstillede korsarme, indskrevet i en cirkel, med T-form m.m. Flere korsformer er oprindelig anvendt i magisk eller religiøs sammenhæng, fx hjulkors og hagekors. I kristen sammenhæng udgør det latinske kors, hvor den lodrette arm er længere end den vandrette, og det græske kors med lige lange arme to grundformer. Efter heraldikkens opståen i 1100-t. udvikledes adskillige korsformer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kors kommer af latin crux 'marterpæl, kors'.

Nogle forbindes med bestemte helgener (peterskors, andreaskors, antoniuskors), mens andre stammer fra ridderordener som johannitere eller maltesere. Atter andre har navn efter deres udseende, fx gaffelkors, ankerkors og grenkors.

Historie og symbolik

Korstegnet forekom allerede ca. 2000 år f.Kr. (muligvis før) i Mesopotamien samt på nordiske helleristninger fra bronzealderen, og det er blevet forbundet med guder og Universet, mens det egyptiske hankekors, ankhtegn, kunne symbolisere livet efter døden, og hjulkorset var et soltegn. Korset blev kristendommens vigtigste symbol.

Som følge af Jesu henrettelse ved korsfæstelse fik korsfiguren efterhånden symbolsk betydning i de kristne kulturer, især efter kejser Konstantin 1. den Stores sejr over Maxentius i 312; derefter indførte Konstantin det korslignende Kristusmonogram som felttegn. I 400-t. blev et kors sat på kejserens rigsæble, og i 1000-t. et kors på hans krone. Andre kristne monarker fulgte dette mønster. Et eller flere kors blev en vigtig bestanddel af kirkelige embedsinsignier og indgik på utallige måder i smykker og ornamentik. Et korsmotiv ses ofte på middelalderlige mønter, og mange kirkers grundplan er korsformet. I ældre tid "underskrev" folk, der ikke kunne skrive, sig ofte med et kors, fordi det opfattedes som forpligtende.

Under korstogene lod deltagerne et kors sy på deres dragt, og af disse udviklede de tidligste ridderordeners kors sig, som blev forbilleder for mange senere ordenstegn. Fra 1000-t. anvendte paven og kejseren korsflag, og fremtrædende korsfarere fik et korsflag foræret af paven. Den opstandne Kristus og Gudslammet er ofte gengivet med en korsfane. Efterhånden blev korsflag almindelige og er i dag kendetegnende for de nordiske lande.

Folketro

Kors. Korshøjen, Kryžiu Kalnas, ved byen Meškuičai i Litauen har fået sit navn efter de talrige kors, som er sat på en kunstigt anlagt høj. Traditionen stammer fra 1800-t., da litauerne satte kors til minde om de faldne efter opstanden i 1863 mod zarstyret. I Sovjettiden fortsatte denne symbolske modstand på trods af, at myndighederne gentagne gange fjernede korsene, senest i 1970'erne. I det uafhængige Litauen har Korshøjen fået karakter af religiøst valfartssted.

.

At gøre kors hedder på middelalderligt dansk at signe sig, og de magiske trylleformularer, som gør brug af kors, synes hurtigt at være kommet til at gå under betegnelsen signelser, uanset om de var i overensstemmelse med kirkens velsignelser eller ej. Når trylleformler som oftest ender med "i navn + + +", betyder det, at signemanden eller -konen har tegnet tre kors for patienten i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Korset blev brugt som afværgemiddel mod alt ondt: på stalddøren, for at kreaturerne ikke skulle blive forhekset, på bunden af kærnen og i bryggekarret, for at smørkærningen og ølbrygningen ikke skulle mislykkes, i dejen, for at bagningen skulle gå godt. Korset kunne også bæres på kroppen som en amulet, og hvis man mødte et spøgelse eller noget andet overnaturligt, kunne man værge sig selv ved at korse sig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig