koriander

Koriander.

.

Artikelstart

Koriander, Coriandrum sativum, enårig urt i skærmplantefamilien, hjemmehørende i Middelhavsområdet. De nøddeagtige delfrugter er næsten kuglerunde. Den grønne plante og de umodne frugter har en ubehagelig lugt, mens de modne frugter har en frisk, aromatisk duft og en lidt brændende smag; de bruges som krydderi, fx i brød og brændevin.

Faktaboks

Etymologi
Ordet koriander kommer af lat. coriandrum, af gr. koriandron, måske sat i forbindelse med koris 'væggelus', efter lugten.

Koriander har været brugt på Kreta siden minoisk tid og er en af de "bitre urter", der spises ved den traditionelle jødiske påske. Arten er indslæbt hhv. forvildet i Danmark. Se også krydderurter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig