En koralkantate er en kirkekantate, hvis tekst omfatter flere strofer fra en koral. Forløberen for koralkantaten er den type gejstlig koncert fra 1600-tallet, i hvilken der indgår en koral med tilhørende melodi.

Som genre blev koralkantaten genoplivet af J.S. Bach, hos hvem man skelner mellem to typer. Den ene omfatter de kantater, der har alle stroferne i koralen som eneste tekstgrundlag, fx Christ lag in Todesbanden, BWV 4, mens den anden er kendetegnet ved, at koralens tekst og eventuelt melodi kun forekommer i enkelte satser; navnlig kantaterne fra den anden årgang, som han komponerede i 1724-1725 i sin egenskab af Thomaskantor i Leipzig, hører til den sidste type.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig