koptisk litteratur

Koptisk litteratur, Koptiske tekster foreligger i mange dialekter, særlig bohairisk fra Nedre Egypten og sahidisk fra Øvre Egypten. Næsten hele litteraturen er kristen eller gnostisk, ældst er bibeloversættelserne fra græsk (200-t.), der tjente kirkens mission blandt kopterne. I 200-t. blev enkelte apokryfer og patristiske tekster oversat, og i 300-t. gnostiske og manikæiske tekster.

Den ældste bevarede originallitteratur er klostergrundlæggeren Antonius' breve fra ca. 300 og skrifter af klostergrundlæggeren Pachomios og hans efterfølgere fra 300-t. Stilistisk og indholdsmæssigt når den koptiske litteratur sit højdepunkt i 400-t. med Shenutes værker (hans efterfølger var Besa). I 300-500-t. fortsattes oversættelsen af græsk litteratur, men efter 451 (se den koptisk-ortodokse kirke) blev koptisk litteratur et middel til at skabe afstand til Det Byzantinske Rige. Originallitteraturen fra 500-600-t. omfatter bl.a. en kirkehistorie (delvis baseret på Euseb), homilier, lovtaler og hagiografiske værker om munke og patriarker. Måske i 600-700-t. blev "cyklerne" til, en række pompøse og legendariske grupper af tekster samlet omkring centrale personer eller begivenheder fra kirkehistorien. Disse værker har både skullet underholde og fortrænge ældre litteratur, der nu betragtedes med mistanke. Fra 800-t. forfattedes ikke længere nye værker, men mange ældre tekster blev omredigeret.

Koptisk poesi skulle synges, men melodierne er ikke bevaret. Poesien er uden rim; ligesom i oldegyptisk poesi har kun hver linjes antal af betonede stavelser betydning for versemålet. Bortset fra de manikæiske salmer fra 300-t. stammer koptisk poesi fra 900-t. Indholdet er ofte halvdramatiske fremstillinger af fortællinger fra Bibelen eller kirkehistorien eller hymner, nogle akrostiske. Digtet Triadon fra 1322 er den koptiske poesis svanesang.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig