koptere

Koptere, (af arab. (al-)qubti, af gr. aigyptios 'egypter'), del af Egyptens befolkning, der i de første århundreder e.Kr. stadig talte egyptisk, samt den befolkningsdel, der efter den arabiske erobring af landet i 600-t. er forblevet medlemmer af den koptiske kirke. Det antages, at kopterne udgør ca. 15 mio. mennesker eller knap 10% af den egyptiske befolkning. Talesproget er arabisk.

Et stort antal koptere tilhører middel- og overklassen, men majoriteten af kopterne hører til de fattigere klasser. I de seneste årtier er adskillige koptere blevet myrdet af islamiske fundamentalister.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig