Kopsætning, tidligere brugt behandling af sygdomme, hvorved en opvarmet, ca. 5 cm stor metal- eller glaskop anbringes på huden. Under den følgende afkøling af koppen fremkommer der et undertryk i den, som medfører en øget blodgennemstrømning i den underliggende hud. Ofte blev kopsætningen gentaget efter perforering af huden med en sneppert, således at der blev suget blod ud gennem hudridserne. Kopsætning blev anvendt i behandlingen af smerter, søvnbesvær o.l., men også ved egentlige sygdomme, fx apopleksi, nyresygdom og lungebetændelse, og har været kendt siden oldtiden. Kopsætning har været brugt helt til beg. af 1900-t.