Kontusion er kvæstelse ved stump vold.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin contusio, af contundere 'knuse'.

Også kendt som

knusning

Eksempler på kontusion

Som eksempel kan nævnes kvæstningssår (vulnera contusa), som er et åben sår på huden efter stump vold, fx fra slag med en kølle. Kvæstningsår har uregelmæssige, eventuelt underminerede rande, og der er ofte hudafskrabninger af sårranden. Nede i såret ses bindevævsstrenge, såkaldte vævsbroer, som har modstået voldspåvirkningen. Indre organer kan også blive kvæstet, fx hjernekvæstelse ved stump vold mod hovedet.

Der skelnes mellem stump og skarp vold, hvor sidstnævnte frembringes af skarpe instrumenter, fx en kniv.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig