Konturpløjning, horisontalpløjning, form for pløjning, hvor furerne lægges vandret på et skrånende terræn og således følger højdekurverne. Hensigten hermed er at forhindre nedskylning af jord under kraftig nedbør. Også ved at øge nedsivningen af regnvand har konturpløjning dyrkningsmæssig betydning i tørre klimater.