kontrabas

Kontrabas. Solobassist i Radiosymfoniorkesteret Katrine Øigaard viser, hvorledes det dybeste strygeinstrument spilles, når der anvendes bue; her den tyske spillemåde med underhåndsgreb. Fotografi fra 1997.

.

En kontrabas er et strengeinstrument, det største og dybest stemte medlem af strygergruppen. I udformning er den nært beslægtet med gambefamilien.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kontrabas kommer af italiensk contrabasso, af kontra- og basso, se bas.

Kontrabassen har sædvanligvis fire strenge, der er stemt i kvarter (E', A', D', G). Basmusik noteres i basnøgle (tenornøgle for det høje leje) og klinger en oktav dybere end noteret. Strengene stryges med bue, der enten føres med underhåndsgreb (tysk måde) eller overhåndsgreb (fransk måde).

I jazzmusik udgør kontrabassen en vigtig del af rytmegruppen; her bruges oftest pizzicato, dvs. at strengene knipses med fingrene.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig